Stofferne er ved at blive en ny normal for unge mennesker, der ubekymret tager dem hver weekend. Stofferne er allevegne, nemme at fÄ fat pÄ, og misbruget er ofte usynligt for selv den nÊrmeste familie. Indtil det griber om sig. Og hvad gÞr man sÄ?
Julius Mygind og Magnus Trampe Broch har prĂžvet det. De passede skole og venner, men kĂŠmpede samtidig med et stigende weekendmisbrug af henholdsvis hash, MDMA og kokain.
I Mit barn tager ikke stoffer â jeg har spurgt ⊠fortĂŠller Julius, Magnus og deres mĂždre fra hver sin vinkel om den svĂŠre tid, hvor stofferne fyldte alt for meget for drengene. Om deres kamp for at blive fri af misbruget, om den angst og det tungsind, der fulgte med â og om at finde hjem til sig selv og lĂŠre at sige âNej tak.â
Mit barn tager ikke stoffer â jeg har spurgt ⊠forholder sig helt konkret og uden tabuer til den virkelighed med stoffer, som alle unge og deres forĂŠldre stĂ„r i i dag.