"Mit Land Ruin â fra Ăst til Vest,
fra Christiansborg til Koldinghus,
og over det den golde Gus
af Fattigdommens dĂžde BlĂŠst;
den stryger frem scirorrotĂžr
og alle Spirer strĂŠkker â
Mit Land, saa langt du RĂŠkker,
Ruin, som aldrig fĂžr!"
L.C. Nielsens digte handler om hans fÊdreland pÄ godt og ondt. Danmark danner for digteren ramme om bÄde nogle af de bedste stunder og den dybeste tristhed. Alligevel elsker han det, og det stÄr tydeligt og skÞnt frem i digtene.
Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktÞr. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre MÊnd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang rÊkke digtsamlinger og fortÊllinger i lÞbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede pÄ flere forskellige dagblade, men havde svÊrt ved at holde ansÊttelse lÊngere tid ad gangen. Hans liv var prÊget af uro, omskiftelige omstÊndigheder og dÄrligt helbred. Han dÞde i 1930 af en hjerneblÞdning under et rekonvalescensophold i Rom.