(9)

Moonraker

ljudbok och e-bok


Storbritannien er i gang med at opføre en raket ved navn Moonraker, som officielt skal forsvare landet mod dets fjender. James Bond bliver bedt om at overvåge bygningen af raketten, og han fatter hurtigt mistanke til rigmanden og falskspilleren Hugo Drax, der står for opførslen. Da James Bond går i gang med at grave i sagen, går det op for ham, at målet for den forestående prøveflyvning måske ikke er forsvar, men angreb. En storkonflikt truer med at bryde ud, hvis ikke James Bond når til bunds i sagen, inden det er for sent.

James Bond er velsagtens den mest kendte hemmelige agent i verden. Hans skaber, Ian Fleming, skrev kun 14 bøger om ham, men andre forfattere har sidenhen skrevet langt flere bøger om den hårdtslående og udødelige agent. Fortællingerne om agent 007 og hans kamp mod alverdens superskurke har opnået enorm popularitet verden over, både som bøger og film. Den første filmatisering af en Bond-bog, "Dr. No", fik premiere i 1962 med Sean Connery i hovedrollen som agent 007. Siden har mange forskellige af Storbritanniens største skuespillere spillet rollen som James Bond.

Den engelske forfatter Ian Fleming (1908-1964) er bedst kendt for sine legendariske spionromaner om agent 007, James Bond, der er delvist baseret på hans egne oplevelser i den engelske efterretningstjeneste både under og efter anden verdenskrig. Ian Fleming nød at leve i sus og dus, og James Bond-romanernes enorme succes både som bøger og på det store lærred gjorde ham i stand til at leve et jetsetterliv med alle de bekvemmeligheder, det medførte. Ian Fleming skrev sin første James Bond-roman, "Casino Royal", i 1953, og udgav i alt 12 romaner og to novellesamlinger om den snu og hårdføre agent, hvoraf hver og en fik enorm succes både som bøger og efterfølgende som film.


Författare:

Uppläsare:

Serie:

Format:

  • Ljudbok
  • E-bok

Längd:

  • • 154 sidor

Språk:

danska