Mor begyndte at skrive digte, da sÞnnen fik en digtsamling i fÞdselsdagsgave. Hvad er det for noget, spurgte bedstemor. SÞnnen lÊste et tilfÊldigt digt hÞjt. Sikke noget mÞg, sagde bedstemor. SÄdan noget kan alle da skrive. Ja, det er mÄske rigtigt nok, sagde sÞnnen. Er der nogen af jer, der vil prÞve at skrive et digt? Det vil jeg gerne, sagde mor. Mor har siden da sendt digte til sÞnnen. Mor sender dem pÄ mail, og sÞnnen gemmer dem. SÞnnen er vildt begejstret for mors digte. For mor er det mere en mÄde at holde kontakten pÄ. Mor har aldrig skrevet digte fÞr, og hun har aldrig lÊst sÊrlig mange digte. Mor reprÊsenterer en stemme, man sjÊldent hÞrer. Mor taler fra middelklassen, og mor er en helt almindelig mor pÄ 60. Hun bor i en provinsby, hendes bÞrn er flyttet hjemmefra, hun overvejer snart at gÄ pÄ efterlÞn, og der sker ikke altid sÄ meget. Mor leverer selvironiske hverdagsobservationer i en stram stil med et fast persongalleri, som de fleste i Danmark kan genkende. Mor er bare en helt almindelig mor, derfor foretrÊkker hun ikke at stÄ frem.