Talerne i forskellig ånd er både poetiske og kristne med et budskab, der gælder menneskes vandring igennem livet, idet det til stadighed er under et stadigt forsyn af det guddommelige, hvor det understreges, at det hele skal foregå i stilhed, for kun i stilhed kan hellige handlinger komme til udførelse. Det, der konsekvent bliver fremdraget i talerne, er, at hvis et menneske kun vil et, da må det nødvendigvis være det gode, men man må ikke misforstå det med at ville et, i den forstand at det handler om det verdslige, for det gør det aldrig i den religiøse sammenhæng, for her er det verdslige at betragte som noget uvæsentligt. Når man vil et, er det altid det gode, og man kan også på en spadseretur finde ind i det guddommelige univers, for der er liljer på marken og fugle på himlen, der nøjes med at være, hvad de er.
ATTEN OPBYGGELIGE TALER : Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab
