Grundtemaet i disse tre sammenhÞrende dramaer er spÊndingen mellem den oprindelige retsudÞvelse som et anliggende for individet, familien, slÊgten eller klanen og det mere udviklede samfunds behov for og krav pÄ at have eneretten til at pÄdÞmme og straffe - og til at udÞve vold inden for lovens rammer.
Denne konflikt er blevet reaktualiseret i Danmark og andetsteds i verden ved de folkevandringer globaliseringen af bÄde kultur og krig har medfÞrt. BlodhÊvn og Êresdrab finder sted for Þjnene af os pÄ NÞrrebro og i Slagelse.
I kong Agamemnons slÊgt er der en lang kÊde af forbrydelser, der straffes og hÊvnes med nye forbrydelser. Det tragiske er, at hÊvneren ved at lyde sin pligt pÄdrager sig ny skyld og altsÄ bÄde har ret og udÞver uret. Men kan samfundet tolerere den selvtÊgt? Nej, den mÄ bryde kÊden! Men afskaffe problemet kan den ikke. Den tragiske spÊnding forbliver fordi den er en del af selve menneskelivets vilkÄr.
I erkendelse af at Aischylos' dramatisering af den blodige myte har noget vigtigt at sige et nutidigt publikum, har Det kongelige Teater bedt Otto Steen Due oversĂŠtte tragedierne og antaget oversĂŠttelsen til opfĂžrelse.