Albert, fra Birgit Strandbygaards prisbelĂžnnede bĂžrnebog Drengen der samlede pĂ„ ord er blevet voksen og forfatter. Han kommer fra Overdrevet, lillebyens hjemsted for udskudene, opvokset i 1940'erne i yderste fattigdom og familien er stĂŠrkt stigmatiseret af hans to brĂždre, der meldte sig til tysk krigtjeneste pĂ„ Ăstfronten. Den ene bror dĂžde, den anden vendte hjem til den skam, der har fulgt familien lige siden. Da vi mĂžder Albert, er han en moden mand, gift med keramikeren Anne. Han skriver, holder foredrag - og holder fortiden pĂ„ afstand. Dels ser han ikke sin mor, der sidder pĂ„ plejehjem, og sin bror, der forsĂžger at sone sin skyld, dels har han ingen kontakt med sin voksne datter af fĂžrste ĂŠgteskab. Men det bliver der lavet helt om pĂ„, da Albert bliver inviteret til at holde foredrag i sin hjemby. Her opsĂžges han af en gammel skolekammerat, og de indleder en affĂŠre, hvilket fĂ„r hans ĂŠgteskab med Anne til for alvor at krakelere. Kort efter bliver han hovedkuls forelsket i en yngre kvinde, en forelskelse, der fra hans side nĂŠrmest er en besĂŠttelse. Konfrontationen med fortiden og den ulykkelige forelskelse fĂžrer til et sammenbrud, men den nyetablerede forbindelse til datteren, hans kontakt med den gamle skolekammerat og ikke mindst nogle samtaler med broderen fĂ„r ham langsomt 'samlet' igen. Han tager ansvaret pĂ„ sig og tĂžr se dĂŠmonerne i Ăžjnene.