Marie-Fleur finder, efter sin mors bortgang, et brev fra denne adresseret til hende, i hvilket hendes mor fortÊller, at til trods for at hun er vokset op i den tro, at hendes bedsteforÊldre ikke var mere, sÄ er dette ikke sandt.
Ă rsagen til denne fortielse skyldes, at hendes forĂŠldre for mange Ă„r siden ragede uklar med bedsteforĂŠldrene, som gjorde, at de tog den skĂŠbnesvangre beslutning at bryde al kontakten til dem. I brevet beklager hun beslutningen og beder derfor sin datter at opsĂžge sine bedsteforĂŠldre.
Noget modvilligt tager Marie-Fleur ud til sine bedsteforÊldre for at besÞge dem, uvidende om at dette besÞg vil tage hende ud pÄ en rejse, der ikke blot vil Êndre hendes liv for bestandigt, men samtidig vil vikle hende nÄdeslÞst ind i en Ärhundrede gammel levevis, hvor hun skal fÞje sig for en anstrengt etikette, som bliver dikteret af en pagt.