10 lyriske erindringsbilleder af Mette Kappel om barndommens landskaber, og om hvordan det er at vÊre pige, nÄr kvindelivet begynder at kunne anes ude i horisonten.
"Langs den ene side af altanen lÞb en hÞj gulgrÄ mur, som mine forÊldre havde forbudt mig at klatre op ad, for eksempel pÄ en stol eller taburet, og jeg forsÞgte at overholde forbudet. Men det var svÊrt, for nÄr jeg kom op pÄ stolen og lÊnede mig godt fremover, kunne jeg se dybt ned i SÞnderjydens Þde avisgÄrd, hvor der aldrig kom et menneske, undtagen nÄr der skulle smides noget affald ud i en af skraldespandene. Og det kildede foruroligende at kigge ned i gÄrden og vide, at jeg stod sikkert pÄ min egen altan, pÄ min egen stol og om lidt skulle ind at spise. Og dog. Netop nÄr jeg stod her mellem himlen og dybet og lod sindet chokeres ved den hÄndlÞse afstand mellem lys og mÞrke, var det som om jeg fornemmede, at de to alene hÞrte sammen i en sandhed, jeg ikke kunne forbinde med min egen."
Mette Kappel (f. 1953) er en dansk forfatter, sanger, lyriker, dramatiker og underviser. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "RUM", og har sidenhen udgivet alt fra lyrik til smÄ fortÊllinger, bÞrnebÞger og dramatik.
Udgangspunktet for Mette Kappels kunstneriske virke var ballet og sang. Men selv om sangen fĂžrte Mette Kappel fra musikvidenskab i Ă rhus, til Det jyske Musikkonservatoriet og hele vejen til Rom var litteraturen og sĂŠrligt digtningen en fast fĂžlgesvend.
Mette Kappel afholder skrivekurser, hvor litteraturens og sprogets univers undersĂžges i fĂŠllesskab og nysgerrighed.