“Parisisk spleen”, eller “Le Spleen de Paris”, som det originale værk hedder, er en samling af korte prosaiske digte, skrevet af den legendariske franske digter Charles Baudelaire. Værket udkom for første gang i 1869, to år efter Baudelaires død. Digtene kredser om eksistensens paradoksalitet. De mennesker, ting og steder, Baudelaire skriver om, er ikke kun gode og smukke, men rummer også hæslighed, perversitet og mørke kræfter. Det er i foreningen af alt dette, i dobbeltheden og forfaldet, at skønhed og kunst kan blomstre frem.

Charles Baudelaire (1821-1867) var en fransk digter, kunstkritiker og oversætter. Han regnes for at være en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og udover “Parisisk spleen”, hyldes han især for digtsamlingen “Les Fleurs du Mal”, på dansk “Helvedesblomsterne”, “Ondskabens blomster” eller “Syndens blomster”.