Hvorfor pÄvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stÊrkere end positive, nÄr alle foretrÊkker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, nÄr de udsÊttes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dÞmt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi sÄ ofte over andres svagheder, nÄr intelligent organisering forudsÊtter, at svaghed gÞres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blÄgrÄ og halvtrist hverdag, nÄr vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra stÞrstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstÊndigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret dÞgnet rundt, nÄr stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at fÄ en ordentlig begrundelse, nÄr meningslÞs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfÞlelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, nÄr det er svÊrt overhovedet at mÊrke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, fÞr man kan fÄ hjÊlp til en samtale med en psykolog, nÄr alle er enige om, at det er bÄde billigere og bedre at forebygge end at behandle?
Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjÊldent provokerende, svar pÄ disse spÞrgsmÄl - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer pÄ, hvad der dybest set gÞr livet vÊrd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ÞdelÊgger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nÊrmest tvinger os til at revurdere og Êndre meget af dét, vi udsÊtter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne TÊnkepause bÞr kunne give rig anledning til.