Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen "Prinser og vagabonder", vakte det ikke sÄ lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde Þje med, nemlig vagabonder, sigÞjnere, krÊmmere, gÞglere, gÄrdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skÊvt til.
Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var sÄ skeptiske over for, ikke bare hyggelige at fÄ en Þl med efter arbejdet. De var ogsÄ en guldgrube af spÊndende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen "Prinser og vagabonder", og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang rÊkke bÞger om gÞglere, vagabonder, cirkusartister og andre skÊve eksistenser.
Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er sÊrligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gÞglere, cirkusartister, sigÞjnere, sprittere og andre subsistenslÞse, som han blandt andet mÞdte som politibetjent pÄ NÞrrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkrÊfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter Ärevis af utrÊtteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.