Ida lider af en alvorlig omgang bÞhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende dÞde, der bare gÞr det, som alle andre gÞr. DrÞmmer om det, som alle andre drÞmmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grÄdigt over i en tÄge af sex, sprut og stoffer. Hun mÄ vÊk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kÊmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundlÞst hul. Hvad gÞr man, nÄr der er sÄ meget at kÊmpe imod? NÄr den stÞrste fjende ... er en selv?
Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er fÞdt i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bÞhlandsblues og rastlÞshed - som ogsÄ er det, der har trukket hende fÞrst fra Vestfyn til Silkeborg, sÄ over Aalborg til KÞbenhavn og nu til en ny lille provinsby lige uden for KÞge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsfÞring. I flere Är har hun arbejdet med unge pÄ forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun sÄ trÄdt noget lÊngere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv pÄ Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. Är siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rÄ har en sÊrlig plads hos forfatteren, som samtidig er hÄblÞs romantiker og evig optimist - en til tider svÊr balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle vÊre let, det der liv.