"I BEGYNDELSEN var alting levende. Selv de mindste genstande var udstyret med et hjerte, der slog, og selv skyerne havde navne. Sakse kunne gÄ, telefoner og tepotter var fÊtre og kusiner, Þjne og briller var brÞdre. Urskiven var et menneskeansigt, hver en Êrt i skÄlen havde sin egen personlighed, og kÞlergitteret pÄ dine forÊldres bil var en grinende mund med mange tÊnder. Kuglepenne var luftskibe. MÞnter var flyvende tallerkener. TrÊernes grene var arme. Sten kunne tÊnke, og Gud var overalt ⊠Hvem var du, lille mand? Hvordan blev du en person, der kunne tÊnke, og nÄr du tÊnkte, hvor fÞrte dine tanker dig sÄ hen? Grav de gamle historier frem, led efter hvad du kan finde og hold sÄ stumperne op mod lyset og se grundigt pÄ dem. GÞr det. PrÞv at gÞre det."
Bogen "Vinternoter" handlede om Paul Austers fysiske omgivelser livet igennem, hans legemlige selv og de ting, dette selv har vÊret udsat for og har oplevet, herunder de slag og fornÞjelser kroppen har gennemlevet. Nu fÞlger Auster op pÄ vinternoterne med en bog, der beskÊftiger sig med de mentale aspekter af selvet, de psykiske forhold i barndommen og ungdommen, der har formet forfatteren og gjort ham til den han er i dag. Auster gÄr ganske konkret til vÊrks nÄr det gÊlder om at finde svarene pÄ de helt universelle og alment menneskelige spÞrgsmÄl: Hvem er jeg? Og hvorfor?