(1)

Sadelklubben 8: Til hest i New York

e-bok


Stevie, Carole og Lisa bliver ellevilde, da de fĂ„r mulighed for at komme til New York sammen med mrs. Reg og Max, deres trĂŠner. Der skal de overvĂŠre American Horse Show, den vigtigste begivenhed i landet inden for hestesport, hvor en af Max’ tidligere elever skal deltage.

I New York gĂ„r de tre veninder pĂ„ opdagelse i Greenwich Village, rider i Central Park og besĂžger staldene i Madison Square Garden. PĂ„ en ridetur i Central Park kommer Lisa en lĂžbsk rytter til hjĂŠlp. Det viser sig at vĂŠre deres store filmidol, Skye Ransom, der trĂŠner til en scene i sin nye film, hvor han skal ride – og han er skrĂŠkslagen.

Vil det lykkes for sadelklubben at lĂŠre Skye Ransom at ride, inden optagelserne starter?

De tre veninder Stevie Carole og Lisa er helt vilde med heste. De har dannet en klub ved navn Sadelklubben, og sammen kommer de ud for en masse spĂŠndende og til tider farlige ting – alt sammen pĂ„ hesteryg.

Bonnie Bryant Hiller er en amerikansk forfatter, der har udgivet et vĂŠld af populĂŠre bĂžrne- og ungdomsbĂžger. Hun er sĂŠrligt kendt og elsket for serien "Sadelklubben" om tre unge piger, der alle elsker heste.