(0)

Sagakvinder

E-bok


"1982 er 1000-året for sagatidens største bedrift: Koloniseringen af Grønland og dermed europæernes første bosættelse på det amerikanske kontinent. Slutningen af 900-tallet var samtidig sagatidens centrale periode. Og nu, 1000 år senere, befinder vi os midt i kvindefrigørelsen, hvor kvinder kæmper sig ud af den glemsel, der har været deres skæbne i 1000 års historieskrivning og litteratur."

Selvom der er kvinder med i de islandske sagaer, har hver saga navn efter manden, der altid spiller hovedrollen. I "Sagakvinder" fra 1982 har Mads Lidegaard stykket historierne sammen af brudstykker fra de sagaer, hvor kvinderne er nævnt. På den måde gør han kvinderne til hovedpersoner i de forskellige sagaer, og mændene til bipersoner.

Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.