(0)

Salma, jeg og Black Sugar King Cane

E-bok


Black Sugar King Cane har malaria, og det er tydeligt, at han ikke vil overleve, medmindre den unge europæer, der ser ham ligge på en klinik et sted i bushen i nærheden af Dar Es Salaam, tager ham med hjem. Hjem til det hus, hvor den smukke afrikanske kvinde, Salma, dag ind og dag ud har siddet på verandaen og set frem for sig. Hun venter på sin skæbne, siger hun.

En aften, efter en storslået middag, finder de tre sig selv på verandaen. Cane står bag Salma, den unge europæer foran. Pludselig begynder Cane at åbne knapperne i hendes kjoleryg, og det tynde stof glider langsomt ned over den slanke, nøgne krop. Hvordan skal kampen mellem disse to mænd udvikle sig? Kan de begge få del i den samme kvindes skæbne?

Karen Fastrup debuterede i 2000 med den anmelderroste roman "Brønden" og har siden skrevet bl.a. "Mine syvogtyve sansers elskede", hvori et trekantsdrama udspiller sig side om side med udforskningen af såvel kærligheden som kroppen. Med "Salma, jeg og Black Sugar King Cane" udfoldes erotikken mellem tre mennesker i eksotiske omgivelser på ny. Novellen er en del af den erotiske novelleantologi "360 grader".