"Ibsen i KĂžbenhavn!
Jeg kender ingen stĂžrre modsĂŠtninger end Ibsen og KĂžbenhavn. Jeg ved knapt nogen af Europas hovedstĂŠder â Paris, Wien mĂ„ske undtagen â, i hvilken Henrik Ibsens skikkelse ifĂžlge naturens orden mĂ„ stĂ„ sĂ„ isoleret for sig, sĂ„ ejendommelig fremmed, afstikkende som i KĂžbenhavn.
De spĂžrger: hvorfor? Ganske simpelt hen, fordi han er en fuldblods nordmand."
Laura Kieler tegner silhuetter af en lang rĂŠkke af sin samtids store litterĂŠre stjerner, som hun i mange tilfĂŠlde kendte personligt. Hun fortĂŠller om Henrik Ibsen, som hun i Ă„revis havde et kontroversielt forhold til, om BjĂžrnstjerne BjĂžrnsons oplevelser i Peterskirken i Rom samt om Louise Michaeli og Camilla Collett.
Bogen udkom fĂžrste gang i 1887.
Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der bĂ„de var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattĂžr i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at vĂŠre inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke Ăžnskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandesâ hĂ„rde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestĂŠrk kvinde, der formĂ„ede at hĂŠve sig over den uretfĂŠrdighed, verden igen og igen bĂžd hende. Laura Kieler blev lĂŠst af mange, og hun fik som en af de fĂ„ gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne SchjĂžrring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme Ă„r.