Sofie og Kasper mÞder hinanden i en moden alder og flytter sammen. Kasper har tidligere vÊret soldat i Bosnien-Hercegovina og blev efterfÞlgende hÄrdt ramt af PTSD. Da han mÞder Sofie, har han dog fÄet det meget bedre og er i job som gymnasielÊrer igen.
Men de uhyrlige ting, han har oplevet, vender i stadig stigende grad tilbage, som tiden gÄr, og det udfordrer deres samliv.
âHun lister pĂ„ strĂžmpesokker op ad trappen, Ă„bner dĂžren til sovevĂŠrelset med en let knirken. Han ligger med tĂžjet pĂ„ og vender vĂŠk fra hende og dĂžren. Hun tager trĂžjen af og kravler op i sengen til ham, lĂŠgger sig helt ind til hans ryg og tager om ham, siger ingenting. Han er ogsĂ„ tavs. Dagen gĂ„r udenfor, mens de ligger sĂ„dan. Hen under aften begynder fuglene at synge, vinduet til haven stĂ„r Ă„bent. Naboen parkerer sin bil i garagen, og de kan hĂžre hans skridt hen over gruset, da han gĂ„r ind i sit hus. âšâVar det skoven?â hvisker hun.â
Lise Andersen, f. 1945 i Aalborg. Forfatteren debuterede i 1991 og skriver indenfor mange genrer.âšHun har arbejdet med flygtninge som sundhedsplejerske i flere dele af verden.