Skullfucking er med sin sproglige vitalitet, sin hensynslĂžshed, sin grufulde poesi og politiske undertone en provokerende og vild monolog om individets indre dĂŠmoni, om sex og vold, ensomhed og desperation.
En person sidder i et rum. Der er et bord. Et glas med vand. To dÞde fluer. Vi fornemmer apokalypsen. Bag os. Eller forude. Galskaben. Afmagten. Volden. Men ogsÄ en ensomhed. En sÄrbarhed. En form for historielÞshed. Eller mÄske snarere det modsatte: historiemÊthed.
Skullfucking er en kompromislÞs, rÄ dommedagsmonolog om menneskeligt forfald og samfundets utilstrÊkkelighed. Om at vi aldrig rigtig bliver klogere, men at vi forlader os blindt og imbecilt pÄ systemet, vores politikere, embedsvÊrket og konstruktionen menneskelig godhed.
Vi har lommerne fulde af dĂžd, sagde Hertha og holdt om mig.
Hun drĂžmmer.
Hun drĂžmte.
Nu er der stilhed fra sanatoriets tag.
De har sat hende op under himlen.
Hun stÄr ved sit vindue.
Det lille ansvar, sagde de.
Det store vi.
Da var det vi kastede os frem mod ruderne og lo.
Jeg skrev om det.
Lange sĂŠtninger.
De flĂžj vĂŠk.
â citat fra bogen