H.C. Andersen og SÞren Kierkegaard rejser sammen ned gennem Europa sidst i 1849 med Rom som endemÄl. Undervejs udveksler det umage par tanker om kÊrligheden, angsten, glÊden, selvet, dÞden og livet derefter, men berÞrer ogsÄ deres kunstneriske virksomhed og den udeblevne anerkendelse, pressens tiltagende dominans og den vildtvoksende naturvidenskab, folkestyrets fremmarch og kristendommens krise. I dagbogsoptegnelser fastholdes indtryk fra rejsen, den indre sÄvel som den ydre, mens en serie selvbiografiske tilbageblik gengiver nogle af de episoder i solisternes livshistorier, der bidrog til deres globale eftermÊle. Bogen er et livfuldt og sansemÊttet rejseeventyr, som bringer lÊseren vidt omkring i solisternes livsanskuelser og vÊrker, men ogsÄ dybere ind i sig selv. Trods indbyrdes forskelle viser der sig mellem solisterne at vÊre adskillige ligheder og derved ansatser til en gensidig sympati, som til forveksling ligner venskabet. Mod rejsens slutning modnes i den ene af solisterne en beslutning, der fÄr livsomvÊltende betydning.