Snørelivet – korsettet – er kendt som en del af den kvindelige påklædning helt tilbage fra 1500-tallet. Men omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-taller fik det en betydning som aldrig før i modehistorien. Debatten om korsettet gik højt, men uden at der blev talt åbent om den erotiske side af sagen, som foregik i det skjulte. Korsettets "erotiske effekt" er hovedemnet for denne anden bog i serien om den erotiske kulturhistorie.
Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.