Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kĂŠrlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. Ă„rh. f.v.t., kejser Augustusâ tid. MĂ„ske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls vĂŠrk. IfĂžlge den gĂŠngse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslĂŠgt med nĂŠre forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berĂžmte digtere.
I SULPICIA â EN ROMERSK DIGTER oversĂŠtter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsĂžger i sine kommentarer at Ă„bne veje for lĂŠsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kĂŠrlighedselegien til en sĂŠregen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fĂžrer nemt lĂŠseren ud i et vildnis af gĂŠtvĂŠrk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og lĂŠsningerne en tilgang til de mĂ„der, man kunne - og ikke kunne - vĂŠre kvinde pĂ„ i et mandsdomineret samfund som det romerske.