Der var en dreng, der hed Svend. Det kunne han sÄdan set ikke gÞre for, for det var hans far og mor, der havde fundet pÄ det - navnet altsÄ. Det var nu nok mest Svends far, der havde fundet pÄ det med navnet. Svend var blevet kaldt Svend, fordi Svends fars far ogsÄ havde heddet Svend. Det var farfar Svend. Og Svends fars far var opkaldt efter sin egen fars far, som ogsÄ havde heddet Svend. Det var tipoldefar Svend. Og sÄdan var der Svend'er i familien helt tilbage til de to fÞrste mennesker pÄ jorden - Svend og Eva. Derfor var det ikke sÄ sjovt at hedde Preben, som Svends far hed. Til gengÊld havde der aldrig fÞr vÊret nogen i familien, der var sÄ klog og vidste sÄ meget om alt som Svends far, Preben (NÄr han skulle sige det selv, altsÄ.) Og det var nok derfor, at det ikke altid var sÄ let at vÊre Svend - men sÄ havde Svend - gudskelov - sin usynlige ven!