Efter en barndom i slumkvartererne er Abel Lackland blevet en af Londons mest velhavende kirurger. Han ønsker, at sønnen Jonah skal følge i hans fodspor, men Jonah er fast besluttet på at blive forfatter. Trods faderens forbud går han en aften i teatret, hvor han møder den feterede skuespillerinde Lilith Lucas. Han bliver vildt betaget af hende – ligesom Abel fra sin tidligste ungdom er blevet pint af mindet om hende. Lilith ved straks, hvem Jonah er, og øjner en mulighed for at hævne sig på Abel.
Claire Rayner er født i London i 1932. Hun er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på flere forskellige hospitaler i London. Hendes store interesse for medicinske og sociale spørgsmål har resulteret i et stort antal artikler og fagbøger. "Slægten Lackland" er hendes store gennembrud som skønlitterær forfatter.
Claire Rayners krønike over Lackland-slægten strækker sig fra begyndelsen af 1800-tallet til langt op i det tyvende århundrede. Serien består af 12 bind, der både kan læses enkeltvis og i forlængelse af hinanden.
Herman
2024-11-12
Spændende
För att skriva en recension måste du ladda ner appen