Thorkild Hansen var en stor, populĂŠr og kontroversiel forfatter. Hans bĂžger om Det Lykkelige Arabien og om slaverne pĂ„ De Vestindiske Ăer blev lĂŠst af nĂŠsten alle, og nĂŠsten alle, der kom i nĂŠrheden af ham, fik et problematisk forhold til personen Thorkild Hansen.
Anmeldelserne var store og flotte. LitterÊre priser, anerkendelse og berÞmmelse fulgte med. Alle kunne se, at dette var noget ganske sÊrligt, ogsÄ, at det ikke rigtigt passede med tidens strÞmninger. Det gjorde ikke populariteten mindre, mÄske tvÊrtimod.
Men da Thorkild Hansen begyndte at skrive om sig selv og pÄ den mÄde fulgte med tidens strÞm, gik det galt. Anmeldelserne blev dÄrlige, salget gik ned. Og helt problematisk blev det med hans bog om Processen mod Hamsun, som blev fornemt modtaget i Danmark, men som han mÄtte stÄ skoleret for i Norge, hvor salget styrtdykkede.
Det var en uheldig udvikling for indtjeningen, at Thorkild Hansen begyndte at skrive sÄ direkte om sit eget liv, men kigger man efter, kan man se, at de store bÞger indeholder en kerne, der udspringer af forfatteren selv, og at de biografiske bÞger ogsÄ indeholder en kerne, der ikke kun er biografisk, men fiktiv.
Men hvem var sÄ egentlig Thorkild Hansen, hvorfor skrev han som han gjorde, og hvorfor var han, som han var. Det forsÞger denne bog at finde ud af.