Den 17. april 1975 gik de rĂžde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. Ă„rhundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det Ăždelagte land ad floder, veje og stier for at kortlĂŠgge revolutionens mystik og teologi.
Hvilken utopi fÞrte landet ud i mÞrke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spÞrgsmÄl, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han mÞder.
PÄ andre rejser i "Timernes Bro" fÞlger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien pÄ jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfÊngelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, nÄr naturkatastrofen indtrÊder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed ogsÄ spÞrgsmÄlet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live.
I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgÄende undersÞger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes mÞde i den globaliserede virkelighed?