"Jeg er morder. SelvfÞlgelig er jeg det. Det er jeg da. Jeg har myrdet igen og igen, igennem hele mit liv. SelvfÞlgelig har jeg da det. SÄdan er det jo. Jeg har vidst det nÊsten hele mit liv. At jeg var morder altsÄ.
Det var faktisk den fÞrste ting, jeg gjorde. Og sÄ var jeg ikke engang bevidst om det. Og nej, jeg var ikke sindssyg i gerningsÞjeblikket. Hvilken undskyldning over alle undskyldninger. Det var jeg ikke. Jeg var bare ikke bevidst fÞrste gang, jeg myrdede. SelvfÞlgelig var jeg ikke det. Det var jeg altsÄ ikke."
SĂ„dan begynder den ĂŠldre mand historien om sit liv, fortalt fra det hjem, hvor han er blevet anbragt, mistĂŠnkt for at have myrdet sin kone.
Selv mener han, at han er uskyldig, men han er dog ikke sikker pÄ, at han ikke har vÊret skyldig i andre dÞdsfald i lÞbet af sit liv. Endnu mere usikker bliver han, da der sker en rÊkke bizarre dÞdsfald blandt hans medbeboere.