"Denne sag handler om retsprincipper, der er tilsidesat og gemt godt af vejen i et morads af politiske intriger og fordomme. Den handler om retssikkerhedsprincipper, der er trÄdt under fode af det Norske OvervÄgningspoliti i samarbejde med det amerikanske FBI og mÄske andre efterretningsorganisationer. Treholt-sagen sÊtter mÄske ikke spÞrgsmÄlstegn ved, om man skal have en efterretningstjeneste, men snarere ved grÊnserne for dens virke."
Den 20. januar 1984 arresteres og anklages kontorchefen i det norske udenrigsministerium Arne Treholt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Han idĂžmmes 20 Ă„rs fĂŠngsel for svig mod Norge.
Fem Är senere falder JerntÊppet, og Birgitte Rahbek stiller spÞrgsmÄlet: Svigtede Norge ikke sine egne retsprincipper? PÄ baggrund af omfattende arbejde med interviews og undersÞgelser af baggrunden for retssagen spÞrger Birgitte Rahbek i "Treholt sagen. Hvem svigtede hvem?". Sagen fik uvilkÄrligt konsekvenser for retsfÞlelsen i Norge.
Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pÊdagogik og kultursociolog med sÊrlig interesse for MellemÞsten. I 23 Är var hun ansat pÄ DRs kultur- og samfundsafdeling og pÄ P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktlÞsning.