"Ofelia sad med sin taske i skÞdet og fulgte hÊkkene og husene. Alle vegne var det tÄget. Hun fÞlte sig sÞvnig og lukkede Þjnene mod vindueskarmen. Da hun Äbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grÄ.
Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i sÞvne og kyssede hinanden vÄdt og blidt, Ofelia sÄ pÄ dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved nÊste station gentog det sig.
Ofelia forestillede sig rotter og slanger pÄ bunden af kloakker, hun sÄ dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun Þjnene i og blev siddende sÄdan lÊnge."
Igennem 44 korte prosastykker fÞlger vi en rÊkke mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De lÊnges alle efter nÊrhed, men ingen af dem formÄr for alvor at rÊkke langt nok ud til at nÄ hinanden.
"Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et vĂŠld af anmelderroste bĂžger.
(...) Selvom Christina Englunds "fortÊllinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, sÄ er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhÊngende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)
Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mĂŠttede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjĂŠldent ser hos en debutant. (Signe HĂžjholt, Det fri Aktuelt)
Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-Ärig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet bÄde romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en rÊkke priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-Ärige arbejdslegat.