En dag ved fuldmÄne bryder drengen uden navn op fra sin boplads for at begive sig pÄ den lange vej til tranernes sÞ, hvor han skal hente tre af tranernes rÞde ankkefjer. Som det altid har vÊret skik hos skovmÄrsklanen, vil han fÞrst fÄ et navn, nÄr han kommer tilbage med de tre fjer.
PÄ sin lange vandring mÞder han en vred gammel mand fra en anden klan, en smuk og lattermild bondepige, som han ikke kan fÄ ud af sine tanker og endelig sin farbror, som har svigtet klanen og nu lever en behagelig tilvÊrelse blandt fremmede og prÞver at overtale ham til at fÞlge med sig . . .
Det er en smuk og poetisk og samtidig historisk korrekt fortĂŠlling fra den romerske jernallder, hvor den tids tabere, jĂŠgerne, langsomt bliver udsultet, da bĂžnderne opdyrker stĂžrre og stĂžrre arealer.