Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men ogsÄ med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgÞret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet Êndredes ogsÄ Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti Är i opposition, mÄtte hun konstatere, at hun trods et hÞjt personligt stemmetal ikke kom med pÄ ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissĂŠr, og fortĂŠllingen om de knap fem Ă„r i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en ĂžjenĂ„bnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer â og om vigtigheden af at vĂŠrne om det fĂŠllesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hĂžrer selvfĂžlgelig ogsĂ„ om forlĂžbet omkring KommissĂŠrens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men fĂžrst og fremmest handler det om kampen for miljĂžet â et omrĂ„de, hun havde vĂŠret optaget af gennem 1980âerne, og som hun kom til at arbejde videre med som fĂždevareminister, da hun vendte tilbage.
<
Dette tredje bind giver plads til bredere og mere personlige overvejelser over livet som politiker. Hvad har vÊret vigtigt? For Ritt Bjerregaard har politik altid handlet om forandring, om at leve op til det ansvar, hun har fÄet af vÊlgerne. Det har gjort hende populÊr i befolkningen, men ikke altid hos fagbevÊgelsen, medierne og partifÊllerne. Hun beretter om de vanskelige Är for Socialdemokratiet, da udlÊndingepolitikken kom til at spille en stÞrre og stÞrre rolle, og hun giver nÞgternt sit syn pÄ partiets nedtur gennem nullerne.
Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spÞrgsmÄl, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens vÊsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortĂŠlling med tanker om det at blive gammel â om at holde af sin 78-Ă„rige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.