"Min egen kĂŠre Erik!
Du har nu ogsÄ prÞvet feltlivets strabadser i ordets egentlige betydning, men ogsÄ har du jo udholdt dem tappert; ikke sandt, min kÊre Erik, du er jo nu kommen dig ganske efter udmattelsen. Da jeg modtog dit kÊre brev af ingen datum og intet opholdssted, men skrevet med blyant, indsÄ jeg straks, hvad I har mÄttet udholde; en nattemarch pÄ denne Ärstid, til dels i glat fÞre mÄske og, det er det vÊrste, uden fÞdemidler, er noget, der ikke er til at spÞge med."
Krigen i 1864 blev ved med at spÞge i det danske folks bevidsthed lÊnge efter dem, der kunne huske den, var dÞde. I slutningen af 1800-tallet indsamlede Karl Larsen op mod 2000 breve fra soldater, der deltog i krigen, og deres pÄrÞrende, der nervÞst ventede pÄ dem derhjemme. "Under vor sidste krig" er et udsnit af de mest reprÊsentative breve blandt den enorme samling. Her kan vi fÞlge krigen gennem den menige soldats Þjne sÄvel som officeren og de forÊldre, der beder for deres bÞrn derhjemme.
Bogen er oprindeligt udgivet i 1897.
Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men fĂždt og opvokset i det nuvĂŠrende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890âernes store prosaister og debattĂžrer. I dag er bĂ„de hans skĂžnlitterĂŠre virke og hans rolle som en nĂŠrmest konfliktsĂžgende samfundsdebattĂžr gledet i baggrunden. Larsens vĂŠrk var prĂŠget af kĂŠrlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med KĂžbenhavnerbĂžgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).