"Vemod
jeg Ă„bner skuffen med sol
men de uartige bĂžrn har vendt den
solen strĂžmmer direkte ned
pÄ gulvet og brÊnder hul i tÊppet
i fryseren i kĂžkkenet
er der sjĂŠldent sne nok
bÞrnenes kÊlk stÄr ubenyttet
mÄske er det dét de hÊvner
men sne er dyr
hvis det skal vĂŠre den hvide
min kone har igen ladet
grĂŠsset gro i sengen
hun ved det irriterer mig
og jeg ikke bryder mig om dyrene
jeg sĂŠtter mig vemodigt
i badevĂŠrelset hvor regnen
kan Ăžse ned i dagevis
uden ekstra pÄfyldning
det blĂžde, farvelĂžse vand
skal vĂŠre godt for Ă©ns teint
min familie hamrer pÄ dÞren
rÄber at de fortryder
deres stemmer lyder svage
og sÄrbare gennem regnen"
Mange af digtene i Jannick Storms digtsamling "Ung kvinde under opstigning i landskabet" giver genlyd af GrÞnland, Island og FÊrÞernes vilde landskaber, og det samme dybtliggende vemod, som gÄr igen i forfatterskabet, giver digtene en personlig dybde og en klang, der er ganske sÊrlig for Jannick Storm.
Den danske digter og forfatter Jannick Storm (1939-2015) debuterede i 1971 med digt- og novellesamlingen "Miriam og andre". Siden er det blevet til en lang rĂŠkke digtsamlinger, romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit virke som forfatter har Jannick Storm ernĂŠret sig som oversĂŠtter og redaktĂžr for tidsskriftet Limbo.