"En ung dame har nĂŠrmet sig den stĂžjende flok. Med lette skridt har hun banet sig vej, uden at skĂŠnke optĂžjerne i gaden mere end en halvt nysgerrig, halvt ligegyldig interesse. FĂžrst da hun er lige ud for Ulf Ljotsson, hvis stemme hun ikke har kendt, fĂ„r hun Ăžje pĂ„ hans ansigt â og standser med et. Der gĂ„r et ryk igennem hende. En underlig spĂŠndt, sitrende lammelse bemĂŠgtiger sig hendes lemmer. Og imens han svingende og dinglende synger verset til ende, stĂ„r hun og ser pĂ„ ham med store Ăžjne â der er sĂ„ brune, at de pĂ„ afstand forekommer sorte."
Ălfur Ljotsson er en ung og lidenskabelig mand, der aldrig kan finde ro. Hans rodlĂžshed og druk fĂžrer til stor sorg for hans far, og den unge pige, der elsker ham, bliver igen og igen sĂ„ret af den fandenivoldske unge mand.
Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev pÄ dansk. Han er mest kendt for romanerne "BorgslÊgtens historie", "Kirken pÄ bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i lÞbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstÄr Gunnar Gunnarsson som en af Islands stÞrste forfattere nogensinde.