"19. april
FĂ„r ordnet det med lĂŠgeattesten og aflysning af turen til Andalusien. Er begyndt at skrive om mine ture til Lee. Tror, det hjĂŠlper mig.
Ringer til Emmy. Hendes stemme er svag og opgivende. Hun er sĂ„ trĂŠt ... har vĂŠret i bad. Ănsker held med i morgen, hvor hun skal til scanning. Hun skal alene af sted, liggende transport. FĂ„r senere at vide, at hun har ligget og ventet i fire timer, inden hun blev kĂžrt hjem.
Det er hÄrdt for hende!"
Under sin sÞsters svÊre krÊftforlÞb begyndte forfatter Lise Andersen at fÞre dagbog over sine oplevelser og fÞlelser. FÞrst var det kun for at hjÊlpe sig selv med at klare det, men senere forstod hun, at dagbogen ogsÄ ville kunne hjÊlpe andre, der var pÄrÞrende til en dÞdeligt syg person. Hun fortÊller Êrligt og med stor kÊrlighed om de svÊre fÞlelser, der trÊnger sig pÄ, nÄr man ser en af sine nÊrmeste gennemleve et frygteligt sygdomsforlÞb.
Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 Ă„r og fik sin litterĂŠre debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme Ă„r udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrĂŠnsen", og herefter har Andersen bevĂŠget sin inden for adskillige litterĂŠre genrer og har bĂ„de udgivet romaner, noveller, bĂžrnebĂžger, ungdomsbĂžger og fagbĂžger â blandt andet om sundhedsplejerskefaget.