Verdens lykkeligste mand kaldte man vagabonden Amandus, der besÞgte L.C. Nielsens barndomsegn nogle gange om Äret. Om han var lykkelig, er ikke til at sige. Ingen ved heller, hvad der blev af den omvandrende musikant og digter, men mange af hans vers sad fast i L.C. Nielsens hoved, efter han selv var blevet voksen. "Verdens lykkeligste mand" bestÄr af L.C. Nielsens gendigtninger af de viser, han husker, Amandus sang for ham og hans familie.
Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktÞr. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre MÊnd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang rÊkke digtsamlinger og fortÊllinger i lÞbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede pÄ flere forskellige dagblade, men havde svÊrt ved at holde ansÊttelse lÊngere tid ad gangen. Hans liv var prÊget af uro, omskiftelige omstÊndigheder og dÄrligt helbred. Han dÞde i 1930 af en hjerneblÞdning under et rekonvalescensophold i Rom.