"FÞrst da vi kunne se Þstkysten af GrÞnland, hvor tusindvis af isflager og isfjelde driver ned fra Nordpolen, havde jeg fornemmelsen af, at vi svÊvede hÞjt oppe i luften. Heldigvis var vejret klart, sÄ vi kunne tydeligt se indlandsisen. SmÄ blÄ sÞer dannede mÞnstre pÄ isen. Det sÄ flot ud, men troede ikke, at der kunne vÊre sÄ varmt pÄ isen, at den ligefrem smeltede. Snart tabte vi hÞjde og begyndte at lÊgge an til landing i Narsarsuaq. Isen hÞrte op, og et brunt og grÞnt bjerglandskab dukkede op. Vi slog en stor bue og flÞj i lav hÞjde hen over noget vand. Det var Eriksfjorden. Her inde i bunden af denne fjord havde Erik den RÞde anlagt sin gÄrd, da han for lidt over tusind Är siden var kommet til GrÞnland fra Island.
Og nu landede vi lige over hans boplads âŠ"
Drengen Anders er pÄ vej til GrÞnland. Han skal bo hos sin jÊvnaldrende ven, Pilutaq, og hans familie. GrÞnland er et storslÄet og smukt land, men det er ogsÄ meget anderledes end Danmark. Indbyggerne i Nanortalik lever pÄ en helt anden mÄde, end de gÞr det i Roskilde, og Anders kommer til at opleve mange ting, der fÄr ham til at se verden pÄ en ny mÄde.
Erik Clausen (f. 1948) Uddannet folkeskolelĂŠrer. Medstifter af Venskabsforeningen Roskilde â Nanortalik efter en studierejse til netop Nanortalik i 1983. "Vi ses i Nanortalik" er hans fĂžrste bog.
