Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gÄdefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsvÊrk kun ved et tilfÊlde nÄede offentligheden.
Vivian Maier levede pÄ overfladen en stilfÊrdig tilvÊrelse som en kÊrlig, kontant og ilter barnepige for velbjÊrgede familier i Chicago og New York. Men i over fire Ärtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom fÞrst for dagens lys pÄ en auktion kort fÞr hun dÞde forarmet og vist nok temmelig ensom.
I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesÊttelse nÄr nye hÞjder, udÞver Vivian Maier en sÊrlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsÞgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst?
I Vivian beskÊftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spÞrgsmÄl. Man fÞlger Vivian gennem hendes opvÊkst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man fÞlger hende som barnepige i Chicago og som fotograf pÄ gaderne i de amerikanske storbyer og pÄ landet i Frankrig. Det er stemmerne der bÊrer fortÊllingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de bÞrn hun passede og forÊldrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhÞrende den pÄgÄende fortÊller, der holder trÄdene i fortÊllingen sammen og stiller Vivian nÊrgÄende spÞrgsmÄl.
Pressen skriver:
»Den der vittige kĂŠkke gĂŠve djĂŠrve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone [âŠ] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortĂŠller. [âŠ] Mange af tekststykkerne er smĂ„ vĂŠrker i sig selv, mĂŠttede med kringlede tanker og rige metaforer [âŠ] Hesselholdts skriftsprog [âŠ] lĂžber sĂ„ ubesvĂŠret og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes pĂ„ Ă©n gang henkastede og nĂžje koreograferede gestikulation«
****** â Lilian Munk Rösing, Politiken
»Tydeligvis er den nye roman, Vivian, en prisvĂŠrdig bestrĂŠbelse pĂ„ at rykke ud af komfortzonen, vĂŠk fra det selvcentrerede. Den bevĂŠgelse gĂžr denne lĂŠser mere end glad. [âŠ] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig [âŠ] Man lĂŠser den engageret, tvivlende, diskuterende. [âŠ] eksperimentet kalder pĂ„ respekt.«
***** â Erik Svendsen, Jyllands-Posten
»Smuk fortĂŠlling om tab og livsbegĂŠr. [âŠ] den morsomme Hesselholdt [âŠ] Hesselholdts sĂŠrlige evne til at gestalte en karakter, sĂ„ man mĂŠrker den helt ind under huden. [âŠ] Vivan er en smuk bog.«
***** â Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad
»Fascinerende sjĂŠleportrĂŠt [âŠ] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet [âŠ] Med en slĂ„ende visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en sĂŠregen roman [âŠ] en fascinerende og smuk collage over en kuriĂžs kunstnersjĂŠl.«
****** â Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende
»I sine Ăžjeblikke, sĂŠtning for sĂŠtning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. [âŠ] Der er en utrolig, perlende, men ogsĂ„ helt upĂ„faldende lethed i hendes sprog, en nĂŠsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. [âŠ] en uforbeholden nydelse at lĂŠse.«
â Tue Andersen NexĂž, Information
»Hesselholdt viser os en personlighed, der lever pÄ anden hÄnd, et frit og selvstÊndigt vidne, der har sat sig for at afslÞre gadens, livets sandhed. Det gÞr hun meget overbevisende.«
***** â Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende
»Livfuldt og intenst flaksende roman [âŠ] lykkeligt vellykkede Vivian. [âŠ] hĂžjt sprogkunstnerisk niveau. Det er nĂŠrmest skandalĂžst, at jeg er kommet sĂ„ langt uden at eksaltere over, hvor skĂžnt bogen er skrevet. Men det er den! [âŠ] ogsĂ„ i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skĂŠve excentricitet«
â Lars Bukdahl, Weekendavisen