Mellem 1927 og 1939 skrev Wilhelm Reich en rĂŠkke bĂžger, hvis formĂ„l var at forlige psykoanalysen og marxismen â en teori om individet med en teori om samfundet.
Reichs udgangspunkt var hans teori om orgasmens funktion. Ved at spÞrge, hvorfor hans patienter ikke kunne give sig hen i orgasmen, blev Reich trin for trin fÞrt ud over det individuelle plan og over i sociologien og antropologien. Han blev overbevist om, at Ärsagen til menneskets plager ikke lÄ i mennesket selv, men i omverdenen.
Bogen indeholder en gennemgang af Reichs bĂžger og artikler fra denne periode og undersĂžger, hvor meget der stadig er aktuelt hos Reich. Den slutter med beskrivelsen af Reichs kropsterapi og biologiske eksperimenter i perioden efter bruddet med kommunistpartiet og den psykoanalytiske sammenslutning.