Gran Canaria

Serie ‱ 3 böcker

Efter en vĂ„d aften i Gran Canarias ferieparadis vĂ„gner Bengt Andersson op til et chokerende syn. I bungalowen ligger hans kone dĂžd, brutalt slĂ„et ihjel. Andersson husker ingenting fra gĂ„rsdagens udskejelser – har han selv myrdet hende? Politiet arresterer ham, og lĂžsningen pĂ„ mordgĂ„den virker til at begynde med sĂ„re simpel.

Samtidig indtrĂŠffer en serie attentater mod populĂŠre turistmĂ„l. Journalisten Sara Moberg og Kristian Wede, der er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, finder forbindelser, der leder tilbage til 1950’erne, hvor de fĂžrste charterturister satte fod pĂ„ Gran Canaria. Da en svensk turistguide myrdes i en kirke, tager sagen en ny, uventet drejning.

Mens opklaringen stÄr pÄ, grubler Sara over sit liv op til sin forestÄende 50-Ärs fÞdselsdag. Hvor forsvandt drÞmmene hen? Hvilken vej tog livet? Skal hun nÞjes med, hvad der er blevet hende til del?

Et forjÊttet land er andet bind i Jungstedts nye krimiserie, som foregÄr pÄ De Kanariske Øer. Et ferieparadis med bagende sol, turistfÊlder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerÊkker af landsbyer med lÞfter om sjÊlefred og helse.