"Løvekvinden" fortæller den utrolige historie om Eva Arctander, der fødes i en lille norsk stationsby i 1912. Hendes mor, stationsforstanderens højtelskede unge kone, dør i barselsseng. Men det er ikke den eneste ulykke for den strenge, korrekte og lidt verdensfjerne mand, for datteren Eva fødes med en genetisk defekt, som gør, at hele hendes krop er dækket af lange, bløde, gyldne hår: Hypertrichosis congenita lanuginosa. En dokumenteret genfejl, men uhyggelig sjælden: Man har kun registreret omkring 50 tilfælde af siden Middelalderen. I den lille by kender man naturligvis intet til tilstanden, men kan kun opfatte Eva som en uhyggelig freak. Eva vokser op i næsten total isolation. I den lille by rygtes det naturligvis hurtigt, at stationsforstanderens datter er en vanskabning, og hun bliver holdt inden døre stort set til det øjeblik, hun skal i skole. Kun hendes far, barnepigen og enkelte oplyste medlemmer af det lille samfund har noget med hende at gøre. Den lokale læge er naturligvis fascineret af hendes tilstand og aflægger straks rapport til sagkundskaben i Oslo. Pressen får nys om hende og sender en journalist til byen  og faderen får endda henvendelser fra et omrejsende cirkus, som er interesseret i at vise hende frem for penge. Alligevel er hendes tilværelse i en vis grad beskyttet, selv om skolelivet bliver en mærkelig balancegang mellem de andre børns nysgerrighed og udelukkelse af fællesskabet. Som trettenårig bliver Eva sendt til København med sin far for at blive fremvist og undersøgt ved en international konference for hudlæger, en oplevelse, der både er storslået og intenst ydmygende. Som sekstenårig bliver hun endelig konfronteret med det cirkus, der er ude efter hende. Og her øjner hun, paradoksalt nok, den eneste billet til frihed og selvstændighed, hun nogensinde vil få. Med "Løvekvinden" har Erik Fosnes Hansen skrevet en dybt fascinerede roman om det at være anderledes. Han svælger ikke i det spektulære, men tegner i stedet et indlevet og udfordrende portræt af Eva, som pige og som ung kvinde, der på trods af stor intelligens, fantasi og livslyst er tvunget til at leve som en udstødt, som ingen vil have med at gøre, samtidig med at de i skrækblandet nysgerrighed ikke kan tage øjnene fra hende. Det bliver en gribende fortælling om overgreb, ensomhed og indre skønhed.