Lars Winkler

Bokserie • 7 böcker

Da det maltrakterede lig af en dansk malkeko driver i land på Gilleleje Strand, kommer politiassistent Lars Winkler på sporet af en sag om indsmugling af store mængder af et LSD-lignende stof.

Under en anholdelse af to klatretyve på Hotel Continental på Nørre-brogade i København stjæler Nanna Christoffersen, politiassistent i indbrudsafdelingen hos Bellahøj Politi, en statue af Hindu-guden Kali. Men både kriminelle bagmænd og efterretningstjenesten vil gøre alt for at få fat på statuen, og snart er Nanna jaget vildt.

Trods politiets efterforskning når stofferne ud på gaden, og fire personer bliver indlagt med svære psykoser efter at have indtaget stoffet. Og da de to indbrudstyve bliver dræbt på genbrugsstationen under Bispeengbuen med rester af det samme LSD-lignende stof i kroppen, må Lars Winkler indse, at de to sager hænger sammen.

IND I DEN HVIDE NAT er syvende bind i serien om Lars Winkler. Her står han over for en gammel modstander i sin hidtil mest komplicerede sag – hvad der før har været en kuriøsitet om en ko på syre, er nu en fuldt udfoldet efterforskning af et særdeles modbydeligt dobbeltdrab med forbindelse til omfattende narkotikasmugling.