Vadmelsfolk
"Vadmelsfolk" er en samling fortĂŠllinger, der udspiller sig i slutningen af 1800-tallet i Vestjylland. De er karakteriseret ved at fremstille et bestemt miljĂž eller en sĂŠrlig type, som er sĂŠregen for omrĂ„det pĂ„ den tid. FĂŠlles for personerne er en fĂžlelse af eksistentiel fangenskab mellem traditionens trĂŠge krav om gentagelse og individets stigende behov for selvrealisering. Men fĂžlelser er svĂŠre at finde plads til i hverdagslivet pĂ„ heden, og fortĂŠllingerne er holdt i en nĂžgtern, usentimental tone, der vidner om den hĂ„rdhed og nĂžjsomhed, der er blevet nedarvet gennem generationerne. Jeppe AakjĂŠr (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets stĂžrre sammenhĂŠng med og afhĂŠngighed af naturen. Altid i et letforstĂ„eligt sprog og undertiden endog pĂ„ dialekt. Men AakjĂŠr var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljĂž var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilvĂŠrelse og trange kĂ„r, men ogsĂ„ i forsĂžget pĂ„ at fĂ„ gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens prĂŠmisser. AakjĂŠr var en del af Den jyske bevĂŠgelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkĂ„rene pĂ„ deres hjemstavn â med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mĂ„l var at undersĂžge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemĂŠssige dispositioner og tilfĂŠldigheder for at kortlĂŠgge den retning, et menneskeliv tager.
