(0)

Alle gamer : Ordbogen

E-book


Alle gamer er en hĂ„ndbog i gamingkulturen – bĂ„de for supergameren, der kan grine og genkende, og for forĂŠlderen med en 12-Ă„rig sĂžn, hvis univers man vil lĂŠre bedre at kende.

Sproget fra gaming-verdenen har fundet vej ud i vores hverdag og med en tredjedel af verdens befolkning, der gamer, er det mere relevant at fÄ samling pÄ de mest essentielle ord end nogensinde.

Denne ordbog indeholder beskrivelsen af mere end 400 ord med bÄde oprindelse, betydning, eksempler og illustrationer. Helt nye ord og ord, der igennem gaming har fÄet en anden betydning. Ordbogen kan gÞre dig klogere pÄ de udtryk, du ikke har fÄet placeret endnu, eller introducere dig til et helt nyt sprogunivers, du nu har mulighed for at forstÄ.

Sara Sadiq Frost har spillet konsolspil, siden hun var otte Ă„r, og har skabt YouTube-talkshowet ‘Alle Gamer’, som hun ogsĂ„ er vĂŠrt pĂ„. Her har hun besĂžg af personer, vi allesammen kender, med vidt forskellige forhold til gaming. Sara er igennem dette blevet en nĂžglefigur i dialogen om gaming og dens kulturelle indflydelse.

Tobias Cadin har mere end 10 Ă„rs erfaring i arbejdet med unge, hvor han primĂŠrt har beskĂŠftiget sig med at undersĂžge ungdomskulturelle strĂžmninger. Hans bog, Gade/dansk ordbog fra 2014, blev en bestseller og var med til at belyse og legitimere gadesprog.