Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.
Dernæst præsenterer Adorno – på bare 50 sider – en analyse af anatomien af den nye højreradikalisme. Han sætter den op mod den nazi-fascisme, der tabte Anden Verdenskrig, og viser, hvor sammenvævet højreradikalismen grundlæggende er med vores moderne europæiske form for demokrati. På den vis ser Adorno på én gang på sin samtid, men også klartskuende og forudseende på de dybe strukturer, der fortsat kendetegner og driver de højreradikale kræfter, vi i dag ser rejse sig og feje hen over Europa.
En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.
