âDen dybe melankoli og den stille sorg er stumme, det forrevne indre skjules bag et roligt og behersket ansigt; â men lĂŠg mĂŠrke til Ăžjnene, de har intet hjem, og tĂ„rernes kilder er lĂŠngst udtĂžrrede.
Den vilde fortvivlelse skriger ud, den mangler rygrad, kan ikke styre sig, og den vil hulke sig frem til forklaring.â
I âEneâ mĂžder vi en mand i hans sidste leveĂ„r. Helt fra starten ved vi, at romanen er en forklaring pĂ„, hvorfor han vĂŠlger at tage sit eget liv, og alligevel overraskes vi gennem fortĂŠllingen over de oplevelser og de fĂžlelser, han gennemlever igennem kun et enkelt Ă„r. Bogen er en smuk og sĂžrgelig fortĂŠlling, som kun bliver mere levende, nĂ„r man tĂŠnker pĂ„, at forfatteren selv begik selvmord nogle fĂ„ Ă„r efter bogens udgivelse i 1908.
Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang rÊkke romaner i lÞbet af sit korte liv. Han opnÄede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire Är efter hans sidste roman var udkommet.