(0)

Familie og ære

E-book


Seks adelige familier, alle lige i værdighed, drog over havet mod en fremmed kyst. Hvad der skulle være en ny begyndelse, ender i blod. Gammel stolthed, tilkæmpede privilegier og indgroet nag glemmes ikke så nemt. Der bæres atter ved til stridens bål, og et skæbnesvangert spil om magten tager sin begyndelse.

"Familie & ære" er et dansk fantasy bordrollespil, der handler om ussel politik og blodig borgerkrig. Dette er et komplet spil; du mangler kun rollespilsterninger for at komme i gang.

I "Familie og ære" finder du:

- Lette regler for at skabe en karakter, for magi og kamp.

- Beskrivelser af de to dominerende kulturer; de ædle thalenere og de barbariske skovvilde.

- En grundig guide til landet Thallus, dets steder og hemmeligheder.

- Beskrivelser af venner, fjender, forfædre og andre væsner.

- To fulde eventyr, og seksten ‘tråde’, som danner en komplet kampagne.