(0)

Gamle adresser

E-book


"Den gamle adressebog duede ikke mere – jeg måtte anskaffe en ny. Den gamle er meget smuk – den var købt hos papirhandleren på Piazza Signoria i Florens og var indbundet i blåt læder med påtrykte gyldne snørkler. Det er mange år siden, jeg købte den – og en dag nu for nylig opdagede jeg, at den var næsten ubrugelig. Af de adresser, som fyldte de fleste sider, var mange efterhånden markerede med et kors – og mange andre var blevet unyttige ..."

Historierne fra forfatteren Johannes Jørgensens liv i Italien og minder om Norden bidrager til hans interessante biografi – og forfører med sine narrativer og associationsrækker.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.