(0)

Guldaldertidens kvinder. Omkring Frederikke Brun og Kamma Rahbek

E-book


Salonværtinderne Frederikke Brun og Kamma Rahbek var to af guldalderens mest markante kvinder, og begge havde de stor indflydelse på dansk åndsliv i denne kulturelt så frodige periode.

”Guldaldertidens kvinder” fra 1989 giver gennem de to kvinders brevveksling et spændende indblik i deres liv, venskab og personligheder, men vi kommer også tættere ind på livet af de berømte kunstnere og forfattere, der frekventerede Bakkehuset og godset Sophienholm, og som spillede en rolle i de to værtinders liv.

Peter Braams-Valore (1951-2023), forfatter og cand.mag., har skrevet flere bøger om guldaldertiden og -litteraturen og har desuden skrevet om litteratur for Kristeligt Dagblad. Peter Braams-Valore var mangeårigt bestyrelsesmedlem i Bakkehuset og fhv. lektor ved Frederiksberg HF-Kursus.